Dansk Deutch English
 
 
 
Dage i blåt og grønt
 
Du er her: ØHAVSSTIEN > Endagsture > Tranekær - Spodsbjerg

Tranekær - Spodsbjerg 13 km

Kort turbeskrivelse

Hop på Øhavsstien hvor den krydser hovedvejen lige syd for Tranekær. Herfra går det bag om byen op til Tranekær Slot og ned igen gennem Bukkeskov ud til kysten. Videre langs kysten med en afstikker ind i Stengade Skov, inden du kommer til Spodsbjerg. Turen tager ca. 4-5 timer i et almindeligt tempo.

 

Information om ruten

Du kan læse mere om oplevelser undervejs i Kort 5 Lohals - Tranekær - Stengade Strand og Kort 6 Stengade Strand - Rudkøbing - Henninge Nor. Folderne kan også fås hos de lokale turistbureauer.

 

Offentlig transport

Der er offentlig transport mellem Tranekær og Spodsbjerg, men det kræver et busskifte - enten ved krydset Nordre Landevej / Brovejen eller ved Busterminalen. Mellem Tranekær og Rudkøbing kører Fynbus rute 910 og mellem Spodsbjerg og Rudkøbing kører rute 800. Forbindelserne er ikke altid lige gode, hvorfor du skal være opmærksom på de enkelte afgange.

Køreplaner fås ved busstationer, turistbureauer og i busserne. Du kan også hente dem som pdf på Fynbus' hjemmeside.

 

Turforslag i eget køretøj

Parkér ved parkeringspladsen til venstre for Spodsbjerg Færgehavn og tag rute 800 (som kommer med færgen fra Tårs) til Rudkøbing Busterminal. Her skifter du til rute 912 mod Lohals og stiger af ved Tranekær Kirke. Søndag er der dog lidt ventetid på busskiftet i Rudkøbing.  

 

Du kan finde bustider i køreplanerne eller ved at gå ind på www.rejseplanen.dk.

 

Oversigtskort

Kortet til højre giver et overblik over turens forløb med angivelse af busstoppesteder og parkering. Klik på kortet for at se det i en større udgave.

 

Hvis du ønsker et print af denne side, så benyt ikonet Udskriv allerøverst.

         

Kort 5
Lohals - Stengade Strand
 
Kort 6
Stengade Strand - Henninge Nor

Oversigtskort over ruten