|
Kort turbeskrivelse
Øhavsstien går forbi Svendborg Busstation langs havnen ud gennem Christiansminde og Halling Skoven. Videre ud gennem det åbne landskab til Vejstrup Ådal, hvor turen stopper ved Landevejen. Turen tager ca. 5 timer i et almindeligt tempo.
Information om ruten
Du kan læse mere om oplevelser undervejs i Kort 3 Svendborg - Broholm - Lundeborg. Folderen kan også fås hos de lokale turistbureauer.
Offentlig transport
Der er offentlig transport mellem Svendborg og Vejstrup med Fynbus.
Køreplaner fås ved busstationer, turistbureauer og i busserne. Du kan også hente dem som pdf på Fynbus' hjemmeside.
Turforslag i eget køretøj
Parker ved Vejstrup Kirke og gå ned til Landevejen og tag bussen tilbage til Svendborg Busstation.
Du kan finde bustider i køreplanerne eller ved at gå ind på www.rejseplanen.dk. Oplys Vejstrup Kirke, Svendborg som Fra og Svendborg Rutebilstation som Til.
Oversigtskort
Kortet giver et overblik over turens forløb med angivelse af busstoppesteder og parkering. Klik på kortet for at få det i en større udgave.
 Oversigtskort over ruten
Hvis du ønsker et print af denne side, så benyt ikonet Udskriv allerøverst.
|