Dansk Deutch English
 
 
 
Dage i blåt og grønt
 
Du er her: ØHAVSSTIEN > Endagsture > Faldsled Havn - Trente Mølle

Faldsled Havn - Trente Mølle 13 km

Kort turbeskrivelse

Turen går fra Faldsled forbi Steensgaard Gods og videre op i de Fynske Alper, med en afstikker til Fyns 3. højeste punkt - Trebjerg, hvorfra der er en flot udsigt. Hvor Øhavsstien rammer Trentevej / Østrup, skal du gå til venstre op mod Trente Mølle. Ruten er markeret med rødt på oversigtskortet herunder. Turen tager, inklusiv et par små pauser undervejs, ca. 4-5 timer i et almindeligt tempo.

 

Information om ruten

Du kan læse mere om oplevelser undervejs i Kort 1 Faldsled - Faaborg - Fjællebroen Folderen kan også fås hos de lokale turistbureauer.

 

Oversigtskort

Kortet herunder giver et overblik over turens forløb med angivelse af busstoppesteder og parkering. Klik på kortet for at se det i en større udgave.

 

Oversigtskort over ruten

 

Offentlig transport

Der er offentlig transport mellem Faldsled Havn og Trente Mølle - med et busskifte i Faaborg. 

Køreplaner fås ved busstationer, turistbureauer og i busserne. Du kan også hente dem som pdf på Fynbus' hjemmeside.

 

Turforslag i eget køretøj

Parker ved Trente Mølle og tag bussen fra Ny Stenderupvej med skifte i Faaborg til Faldsled Havn. Det tager ca. 5 min. at gå fra Trente Mølle til Ny Stenderupvej.

 

Du kan finde bustider i køreplanerne eller ved at gå ind på www.rejseplanen.dk. Oplys Trentevej som Fra og Faldsled lystbådehavn som Til.

 

Hvis du ønsker et print af denne side, så benyt ikonet Udskriv allerøverst.

 

         

Kort nr. 1
Faldsled - Fjællebroen