Dansk Deutch English
 
 
 
Dage i blåt og grønt
 
Du er her: udenfor og indenfor

 

Det indtegnede undersøgelsesområde har ingen retsvirkning for den enkelte borger. Dette betyder, at den lægger ingen restriktioner eller begrænsninger af nogen karakter for den enkelte borger - akkurat som det også gælder, hvis området senere udpeges som en nationalpark.

Bor man indenfor undersøgelsesområdet vil man mærke en lille forskel i forhold til dem der bor langt udenfor undersøgelsesområdet. Forskellen er dog stadig meget lille. Men man vil have flere muligheder for at møde idevognen, som kører rundt i nærområderne for at møde de lokale beboere. Den vil køre mere indenfor undersøgelsesområdet end udenfor. Bor man på grænsen af undersøgelsesområdet vil man som borger ikke kunne mærke denne forskel. En afgrænsning på ejendomsniveau er derfor ikke aktuel på nuværende tidspunkt.

Senere i undersøgelsesfasen vil der komme mere konkrete forslag til en nationalpark, som den enkelte borger kan forholde sig konkret til. Her vil den præcise afgrænsning blive aktuel, så man kan forholde sig til, hvorvidt man bor indenfor eller udenfor det konkrete forslag til en nationalpark. Forslagene laves af de åbne arbejdsgrupper som alle borgere kan deltage i. Disse nedsættes i efteråret 2009.

Alle ejendomme på Sydfyn, herunder Langeland, Ærø og småøerne vil modtage informationsavisen som uddeles sidst i marts. Alle vil kunne bidrage med ideer og meninger og kunne rekvirere oplæg om nationalparken.

Styregruppen har omkring 5 mio. kr. som kan bruges til at igangsætte frivillige projekter. Dette er ikke en ny fond som uddeler penge, men har en række muligheder for at støtte relevante projekter. Læs mere om disse projekter her. For at opnå tilskud fra disse penge til relevante projekter, skal projektet primært ligge indenfor undersøgelsesområdet. Projekter som arbejder på tværs af området, og dermed også udenfor undersøgelsesområdet, vil dog fortsat kunne opnå støtte.

I nedenstående skema vises de væsentligste forskelle og ligheder mellem at bo indenfor og udenfor undersøgelsesområdet.

 Aktivitet Indenfor undersøgelsesområdet Udenfor undersøgelsesområdet
 Infoavis Ja, alle hustande. Ja, alle hustande på Sydfyn inkl. Øerne.
 Idevognen Stopper i mindre lokalsamfund. Stopper kun i større byer.
 Deltage i borgermøder, arbejdsgrupper mm. Ja. Ja.
 Kan opnå tilskud til konkrete projekter. Ja, hvis opfylder formål.Nej. Kun hvis projektet også foregår indenfor undersøgelsesområdet.  
 Kan blive en nationalpark Ja.Måske. Det kræver en nærmere vurdering. Det afhænger også af afstanden til undersøgelsesområdet.