Det Sydfynske Øhav
Dansk Deutch English
 
 
 
Dage i blåt og grønt
 
Du er her: ØERNE > Skarø

Skarø - øen i udsejlingen....

Skarø ligger ved udsejlingen fra Svendborgsund og er på 200 ha. Der bor ca. 37 beboere på øen.

 

Øen byder på gode badestrande, flot beliggende rastepladser og dyre- og blomsterrige strandenge. Man kan bl.a. høre den sjældne Grønbroget Tudse kvække i vandhullerne i maj måned, hvor Klyder og andre vadefugle yngler på strandengene.

 

Kalveodde mod syd og Revet mod nordvest af øen er sårbare områder, hvor der henstilles til begrænset adgang fra 1. marts - 15. juli, og Skarø Odde helt mod nord er ynglefuglereservat med adgangsforbud i samme periode.

 

Der er et fint afmærket stisystem rundt på øen, som der kan læses om på Skarøs hjemmeside.

 

Beboerforeningen har sammen med Fyns Amt fået udarbejdet en ø-folder, som kan fås på øen, på turistbureauerne eller hentes hér som pdf.

 

På Skarø er der købmand, sommercafé og primitiv lejrplads.
Der går færge fra Svendborg.

      
Klik for stort kort
                                 Skarø
                    ©Kort & Matrikelstyrelsen


Strand fra Skarø 
                   Kyststrækning fra Skarø
                Foto - Hans Erik Hjorth-Hansen