|
Avernakø har en karakteristisk langstrakt todelt form og er stærkt kuperet.
Den består af 2 øer, Avernakø og Korshavn, som er forbundet med et drej, der i 1937 blev udbygget til en vejdæmning.
Øen er på 586 ha, ca. 8 km lang og ligger lige syd for Faaborg. Der bor omkring 100 beboere på øen. Som på Lyø er der flere steder på øen sårbare naturområder, hvor man pga. ynglefuglene bedes undgå at færdes i perioden 1. marts-15. juli, nemlig Avernakø Hoved i vest og Revtrille i sydøst. Hér på øen kan man i sommermånederne desuden høre den sjældne Klokkefrø's mærkelige kvækken.
Øen byder på lidt af hvert lige fra stolte traditioner, som når Majtræet rejses pinselørdag til spændende arkæologiske fund, smukke seværdigheder, gode badestrande og fiskepladser og meget mere.
Der afgår færge fra Faaborg.
Avernakø har sin egen hjemmeside, hvor man kan læse alt om hvad øen kan tilbyde - læs mere hér.
|