|
I Det Sydfynske Øhav ligger et hav af øer, store og små, beboede og ubeboede. Et fint færgesystem gør transport mellem de beboede øer mulig, hvor en del af øboerne fortrinsvis lever af landbrug, lidt fiskeri eller pendler ind til job på ”fastlandet”.
Øernes landsbyidyller er ret charmerende, og de dyrkede marker med den fede og næringsrige jord er typisk omkranset af levende hegn.
Naturen er frodig med mange sjældne planter og dyr, hvor dele af øerne er udlagt som sårbar natur eller reservat med adgangsbegrænsning i yngleperioden 1. marts-15. juli. Læs mere under de enkelte øer.
De enkelte øsamfund er helt unikke og skal opleves ved et besøg på øerne, hvor der er gode anløbshavne til færge, egen båd eller havkajak. Sommerhalvåret er oplagt til at tage på øhavstogt!
|