Dansk Deutch English
 
 
 
Dage i blåt og grønt
 
Du er her: Dyr

Øhavets dyr

Fugle og dyr

På mange af øerne yngler forskellige vandfugle ved kysterne, og en hel del steder i store kolonier, som ved flere terne- og mågekolonier.
Ynglepladser er ofte på de små ubeboede øer, hvor der kan ligge ynglekolonier af stormmåge, hættemåge og sølvmåge - enkelte steder også svartbag.
Ternerne er en karakterfugl i øhavet. Hér ses havterne, dværgterne, splitterne og fjordterne. Flere af disse arter er bl.a. medvirkende til at Det Sydfynske Øhav er under international beskyttelse.
Havternen er den fugl der trækker længst, da den yngler hér om sommeren, hvorefter den sidst på året flyver helt til Antarktis, for at overvintre i pakisbæltet om vinteren.
Andre ynglende vandfugle i øhavet er strandskade, vibe, stor præstekrave, rødben og nogle få steder også klyde, brushane, stor kobbersneppe og alm. ryle. Læs mere.

Fyns Amt har gennem naturpleje og naturgenopretning været med til at give bedre leve- og ynglevilkår for mange arter vadefugle, måger og terner.
Flere områder ude på øerne er udpeget som naturreservater med adgangsforbud i ynglesæsonen fra 1. marts til 15. juli, og andre områder såkaldte henstillingsområder, dvs. områder hvor man ved skiltning gør opmærksom på hensyntagen lige i ynglesæsonen. Ynglefuglereservaterne kortlægges jævnligt dvs. man holder øje med fremgang eller tilbagegang i ynglefuglene.
Det lave kystnære vand er opholdsplads for rastende fugle i tusindvis, som opholder sig her hele vinteren eller mere kortvarigt tager ophold mellem trækkene videre.
Forskellige arter svaner ses i tusindvis ligge ude i øhavet, mens de fælder deres svingfjer. I den periode kan de ikke flyve, og er derfor meget følsomme overfor forstyrrelser.

 

Langs kysterne er der et rigt dyreliv på det lave vand f.eks. strandkrabbe, fjordreje og blåmuslinger.

Blåmuslinger
                          Blåmuslinger
                     Foto - Naturturisme
    
 Gravænder
 Gravænder
    Foto - Naturturisme
            
         
                     
Krabbefangst 
  Krabbefangst på Bjørnø
     Foto - Naturturisme

 

På øerne findes en del bestande af paddearter, som er ret sjældne og opført på den danske liste over udryddelsestruede dyr, nemlig klokkefrø og grønbroget tudse, som begge er fredet, og hverken må fanges eller forstyrres.
Begge arter er oprindelige arter, dvs. de har også været udbredt bl.a. i Det Sydfynske Øhav, men er gået stærkt tilbage pga. dræning og opfyldning af mange vandhuller.
Fra en klokkefrøstamme på Avernakø, har Fyns Amt gennem et EU-Life støttet projekt i årene 1999-2003 gennemført et udsætningsprojekt af klokkefrøer til egnede vandhuller på Sydlangeland. De udsatte klokkefrøer har nu formeret sig til en større bestand, og man håber, at de vil brede sig til nærliggende vandhuller.
Grønbroget tudse lever nogle få steder i øhavet f.eks. på Skarø og Lyø, hvor den holder til i nygravede vandhuller, i gadekær, i brakvand, i lavninger med vand ved kysten, i vandingshuller for kvæg og i oversvømmelser på marker.
Den grønne frø er ret talrig på øerne i Det Sydfynske Øhav, og kan opleves i store bestande ved vandhuller og moser.

De største vildtlevende landdyr i Det Sydfynske Øhav, dog ikke på de helt små ubeboede øer, er dådyr og rådyr. Ellers ses rovdyr som ræv, grævling, husmår, brud, ilder, hermelin og undslupne mink. På en del af øerne f.eks. Langeland findes ikke egern, hvor den findes i en helt sort variation på Sydfyn. Harer, pindsvin og specielt mosegrise ses overalt.

I det kystnære vand kan man ofte være heldig at se marsvin, ofte i smågrupper, søge føde langs kysterne efter torsk, sild, makrel og andre småfisk. Den yngler hér i de indre danske farvande, hvor ungen fødes efter 11 måneders drægtighed og dier hos moderen i knapt et halv år.
Bestanden af marsvin i Det Sydfynske Øhav hører til den ene af 3 marsvinebestande i Danmark, nemlig Bælthavet-Kattegat bestanden, hvor de 2 andre holder til i Nordsøen-Skagerak og Østersøen.
Et andet større vandlevende pattedyr er spættet sæl, som holder til på sandodder, rev, øer og holme, hvor den hviler ud imellem fødesøgningerne. Den lever mest i Vadehavet, Kattegat og Limfjorden, men en mindre bestand holder til i den sydlige del af landet, herunder Det Sydfynske Øhav. Den lever mest af fisk, men tager også blæksprutter og krebsdyr. Den er fredet ligesom marsvinet.

 
Grøn frø
Grøn frø
Foto - Andreas Mørck


Fugleskelet på stranden
Fugleskelet på stranden
Foto - Naturturisme