Fuglereservater og sårbar natur

På grund af det rige fugleliv er Det Sydfynske Øhav udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde i henhold til såvel EU – fuglebeskyttelsesdirektivet som Ramsar - konventionen.

Det Sydfynske Øhav blev af Miljø- og Energiministeriet pr. 1. september 1996 udlagt som vildtreservat, hvilket betyder jagtforbud og færdselsreguleringer på nogle af de steder, hvor fuglene søger føde eller yngler.

Danmark har dermed en særlig forpligtelse til at passe på naturområdet samt til at beskytte områdets fugleliv.

Øhavskortet har indtegnet både fuglereservaterne, de sårbare naturområder samt områder med mange rastende fugle, hvor kortet viser den præcise beliggenhed af områderne.

Fuglereservater

Nogle områder i øhavet er ynglefuglereservater, hvor der er færdselsforbud i yngletiden, typisk fra 1. marts - 15. juli.

Reservaterne er:

• Fiskeholm, Helnæs Bugt
• Revet på Lyø
• Revet på Skarø
• Vibeholm på Hjortø
• Nordspidsen af Hjelmshoved
• Monnet på Sydtåsinge
• Den nordlige del af Strynø Kalv
• Øerne:
• Odden
• Mejlholm
• St. Egholm
• Lille Egholm
• Græsholm
• Bredholm
• Grensholm
• Storeholm
• Eskildø i Lindelse Nor

Man må således ikke forstyrre ynglefuglene i denne periode på disse øer, holme og rev, ligesom det er forbudt at færdes tættere end 50 meter omkring områderne i samme periode

Sårbare naturområder

Andre områder i øhavet er særlige sårbare naturområder, hvor man bedes undgå at færdes i fuglenes ynglesæson fra 1. marts - 15. juli.

De sårbare naturområder er:

• Halen, Helnæs
• tre områder på Illum ø i Helnæs Bugt
• Drejet, Horneland
• Det Nye Land, Lyø
• Odden/Holmene, Bjørnø
• Avernakhoved, Avernakø
• mellem St. Svelmø og Ll. Svelmø
• Revtrille på Avernakø
• Mejlhoved på Drejø
• Vestlige del af Hjortø
• Sandhoved på Birkholm
• Den sydlige del af Siø
• Nyland
• Vogterholm
• Ærø: 
• Lilleø
• Nørreholm
• Ommelshoved
• Halmø
• Langholm

Ynglende fugle

Om foråret trænges de mange ynglende fugle på de små øer. Mange ynglefugle, som terner, yngler tæt i kolonier med reder direkte på jorden. Reder, æg og unger er umulige at få øje på, og går man først i land, skræmmer man de voksne fugle væk.
De tør ikke nærme sig reden så længe der er fremmede, og hvis det er et køligt forår, risikerer man at unger dør af kulde. I det varme forår er risikoen, at ungerne dør af varme og tørst. En anden risiko er at mågerne fra luften får øje på rederne med unger, hvorfor mange kan blive ædt.

Edderfuglen lægger helt grønne æg og grågåsen helt hvide – begge ruger i det høje græs, og kan være svære at se på afstand. Hvis ænder eller gæs flyver af reden, er det en god idé at dække æggene med dun eller græs. Mågerne ser nemlig straks de blottede æg fra luften, og gør indhug med det samme. Forældrefuglene skal nok finder deres rede igen.

Nogle af ynglefuglene lægger æg allerede i marts og andre har unger helt hen i juli, hvorefter ungerne først kan klare sig selv. Derfor er tidsrummet 1. marts til 15. juli en meget sårbar tid for ynglefuglene.

Rastende fugle

Resten af året er der mange tusinde fugle der raster eller skifter fjerdragt i øhavet. Dem skal man tage meget hensyn til og holde afstand til, således at de kan opholde sig så uforstyrret som muligt.
På Øhavskortet er disse områder indtegnet som grå zoner, hvilket betyder:
Sejl altid udenom fuglene og nyd dem på afstand!