Det Sydfynske Øhav
Dansk Deutch English
 
 
 
Dage i blåt og grønt
 
Du er her: NATUREN

En enestående natur

Det Sydfynske Øhav er et enestående stykke naturområde i Danmark. Området strækker sig fra Helnæsbugten i vest over de sydfynske alper ved Korinth og Kirkeby til den lille fiskerby Lundeborg i øst og sydøst på ned over hele øhavet med Langeland og Ærø som de sydligste øer.

 

Over 55 grønne frodige øer og holme ligger spredt i et blåt lavvandet hav, hvor et mildt klima året rundt giver grobund for et mangfoldigt dyre- og planteliv. Mange sjældne plantearter har voksesteder hér på strandengene ligesom øhavet er yngleområde samt opholdsplads for tusindvis af vandfugle.

 

Flere områder i øhavet er udpeget som ynglefuglereservater, med særlige adgangskrav, andre er sårbare naturområder, med et unikt dyre- og planteliv.

 

Det Sydfynske Øhav er derfor udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde for at man derigennem kan tage særligt hensyn til de værdifulde naturtyper, fuglelivet og de truede arter.

 

Vandkant
                         Vandkant fra øhavet
                  Foto - Hans Erik Hjorth-Hansen