|
Det Sydfynske Øhav er et sunket istidslandskab med meget varieret landskab. Det er præget af den sidste istids vej henover Fyn, som bl.a. resulterede i hatformede bakker, aflange drumlinbakker, høje randmoræner og nu oversvømmede moræneflader.
Siden jægerstenalderen har Det Sydfynske Øhav været beboet. Dengang var øerne dog landfast med Fyn, med masser af skov og en del store ferskvandssøer. Der er utallige fund i øhavet efter stenaldersamfund både over og under vand.
Det lavvandede havområde med de mange øer har op igennem tiderne været ideelt til søhandel og skibsfart mellem øerne. Flere af havnebyerne fik købstadsrettighed, som f.eks. Faaborg, Svendborg og Ærøskøbing, hvilket gav rettighed til handel og håndværksvirksomhed og dermed gode vilkår for byerne og oplandet.
Sydfyn er tæt besat med herregårde eller hovedgårde, som oprindelig var mere end store landbrug med tilhørende jorder og bygninger. Kirker, skove, møller, fæstegårde og landsbyer kunne tilhøre hovedgården. Flere af øerne i Det Sydfynske Øhav hørte under større herregårde eller godser helt op til 1800-tallet.
|
home
udskriv
