|
Museum Langelandsfort ved Søndenbro viser bunkeranlæg med original udrustning, store og små kanoner, jagerfly samt en udstilling om den kolde krigs tid. Som noget nyt er u-båden SPRINGEREN og minestrygeren ASKØ kommet på land efter flere forsøg, og kan nu ses ved fortet.
Langelandsfortet ligger i et enestående naturområde med uberørt mose og nyplantet skov midt i et fugletræksområde. Der er en fantastisk flot udsigt ud over Østersøen og Langelandsbælt.
BEMÆRK: Selv om det er varmt i vejret kan det være lidt køligt i bunkerne. Så husk passende påklædning.
Læs mere om museet her og her.
|