Det Sydfynske Øhav
Dansk Deutch English
 
 
 
Dage i blåt og grønt
 
Du er her: Langeland > rudkøbing vejle og fredsskoven

 

Rudkøbing Vejle og Fredsskoven

             Rudkøbing Vejle
   

Tæt ved Rudkøbing By ligger et genskabt engområde, Rudkøbing Vejle, som altid har været et yndet udflugtsmål for byens borgere. I 1995 blev de våde enge genskabt, og dette har betydet forbedrede levevilkår for mange engplanter og vådområdets fugleliv.

Området afgræsses af kvæg i sommerhalvåret, og der er gode stier imellem indhegningerne, hvor man nemt kan færdes, også med barnevogne.
Rudkøbing Vejle har, før man i 1824 byggede en dæmning, været en fjord.
Fredsskoven, som ligger lige op ad Vejlen, har altid været brugt af byens borgere. I starten af 1900-tallet lå der en restaurant i skoven med servering og dans. Der er flere fine udsigtssteder med kig ud over Vejlen og vandet.

Den ældste del af skoven består mest af høje gamle bøgetræer, hvor den nye skov, der blev plantet i 1992, er en blanding af eg og bøg. Om foråret er der i skoven en kraftig duft af ramsløg og et lilla/hvidt dække af lærkespore og anemoner.