|
På Nordlangeland kan man vandre i statsskovene, f.eks. Vestre og Østre Stigtehave, Bræmlevænge og Mørkholm. Her er en fin afveksling mellem god sund bøgeskov og kystnære skovbryn med gamle krogede træer. I skovene ses spor efter jernalderbondens marker med rester af volde og terrasser. Området byder ellers på spændende afmærkede vandreruter hen over frodige skovenge, gennem urskovsagtigt buskads og langs dyrerige vandhuller. Læs mere her.
|